Forældre kan anvende deres børns konti til at tilmelde deres børn til de aktiviteter, hvor der er hel eller delvis brugerbetaling. Det bør fremgå af forsiden, såfremt der er begivenheder med tilmelding (den grønne tilmeldingsknap). Såfremt begivenheden ligger længere ude i fremtiden kan der bladres i kalenderen.

betaling1

Tryk på 'Tilmeld jer her'.

Efterfølgende vises en overbliksside. Såfremt du har flere børn, der kan blive tilmeldt begivenheden, så vil det fremgå.

Det er ikke muligt at tilmelde børn til begivenheder, såfremt indestående på barnets konto er mindre end prisen for den pågældende begivenhed.

betaling2

Det fremgår af saldoen ud for barnet, af den nedtonede farve på ja-knappen og ved mouseover på samme knap 'Der er ikke penge på kontoen til at deltage', såfremt indestående ikke er tilstrækkeligt.

Medarbejdere i institutionen kan ligeledes foretage tilmeldingen af børn til aktiviteter. Det vil fremgå af kontoens bevægelser, hvilken medarbejder, der har forestået tilmeldingen.