Rediger eller slet selvbestemmer
Hvis dit barns institution har aktiveret funktionen 'Selvbestemmer', har du som forælder mulighed for at angive et tidsrum, hvor dit barn selv bestemmer om det vil gå hjem.
Du finder selvbestemmer-funktionen under dit barns profil, i menuen i venstre side.
Klikker du ind på selvbestemmer, kan du se de eksisterende selvbestemmer-tider, samt oprette nye.
Når du opretter en selvbestemmer-tid skal du vælge en dato hvorfra selvbestemmer-tiden starter med at være gældende. Herefter vælger du det tidsrum hvor dit barn har frihed til selv at bestemme om han/hun vil gå hjem.
Sætter du hak i feltet 'Skal sendes hjem', vil institutionen få en påmindelse når selvbestemmer-tiden ophører og vil derefter sende dit barn hjem. Du kan vælge om selvbestemmer-tiden blot skal gælde for én gang eller gentages. Vælger du at tiden skal gentages, skal du også vælge en dato for den sidste gang, barnet har selvbestemmer-tid.
Når du har udfyldt informationerne, klikker du opret. Den nye selvbestemmer-tid vil herefter kunne ses i oversigten over de eksisterende tider.
Tiderne vil blive sorteret automatisk således, at den selvbestemmer-tid med den mest nylige startdato vil befinde sig øverst i oversigten.
Du har også mulighed for at redigere eller slette eksisterende selvbestemmer-tider. Du redigerer ved at klikke på ugedagene for selvbestemmer-tiden, og herefter udfylde informationerne, som du ville gøre ved en ny tid.
Du sletter ved at klikke på det røde skraldespandsikon til højre for den pågældende selvbestemmer-tid.
Du har også mulighed for at slette enkelte datoer inden for en periode. Det gør du ved at klikke på selve perioden som selvbestemmer-tiden strækker sig over.